7 Simple Måder At Læse Flere Bøger På i År















Lige siden jeg var en lille pige har jeg altid følt den største begejstring når jeg havde næsen godt og solidt plantet i en eller anden bog. Eller rettere, ikke hvilken som helst bog, Ikke dem jeg SKULLE læse i skolen, men dem som handlede om eventyr, magi, sundhed og udvikling.
 
Når det var emner der interesserede mig kunne jeg finde på at lukke mig selv inde på mit værelse i timevis og blive opslugt af bogen, som at gå på opdagelse i en anden verden.
 
Jeg ELSKEDE når min far tog mig med på biblioteket og jeg kom altid helt igennem lykkelig hjem med en kæmpe stak bøger. 

Det skal ikke være en hemmelighed at hverdagens trummerum nogen gange kan tage puste fra mig og så kan jeg glemme alt om den store nydelse det giver mig at sidde lige så stille med en kop te og en god bog under tæppet. 

Hvis du kender den følelse af at elske noget men ikke føle du har nok tid til det, så har jeg her 7 lækre løsninger til dig. 

1. Planlæg det. Hvilke bøger vil du gerne læse? Det kan være svært at vide helt præcis hvad det egentlig er man gerne vil læse. Derfor sørg for at få lånt dem på biblioteket, fra en ven, hente dem ned på din Kindle, så du er klar til at læse dem. God læsning kommer til dem, der planlægger forud.

2. Skemalæg det. Prioriter læsning i din hverdag. Planlæg 20 minutter om morgenen eller en time ved sengetid. Læs imens du venter på bussen. Commit dig til en bog sammen med din kop te/kaffe. Lån det her tip fra de professionelle og planlæg en daglig læsnings pause.

3. Skriv de bøger ned du har læst. Du får hvad du måler: skriv dine læste bøger ned, og endnu mere læsning vil ske. Før en Log over hvad du allerede har læst, og hvad du ønsker at læse, uanset om du bruger Goodreads eller en notesbog. Det sætter raketfart på motivationen.

4. Afslut det. Spild ikke din dyrebare tid på at læse bøger færdige du ikke nyder. Du behøver ikke at lide dig igennem en bog. Læs hvad du elsker, læs hvad du har lyst til at læse, læs noget der inspirerer, læs for nydelse. Læsning bør aldrig være tortur.

5. Ha' altid en bog med dig. Ha' en bog i din taske eller på din mobil, og download den gratis Kindle app. Fyld al din ventetiden op med at læse.

6. Læs flere bøger på en gang. Så vil du altid have en bog klar som passer til dit nuværende humør. Bonus: at have flere bøger, gør det meget lettere at have en bog med i din taske, eller på dit natbord, eller i bilen, så den er klar, når du er.

7. Gå håndfri. Lydbogs lyttere kan læse, mens de kører bil, maler stuen, går, løber, kokkererer, handler eller rydder op. Ikke hver bog egner sig til det, men mange titler er endnu bedre på lyd. Stift bekendtskab med dit biblioteks muligheder, prøv Audible en gratis prøveperiode, eller tjek Scribd ud.

Har du for alvor lyst til at få læst mere i år? Så kom med i mit gratis webinar og lær mere om min helt nye Spirituelle Bogklub - Read Pray Love



































Rigtig god læselyst

Kærligst
Nickoline 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!