Fanget i Fru Perfekt Land!

Hvorfor perfekt ikke altid er perfekt!

Perfektionisme er en underlig størrelse, men en meget interessant en af slagsen. 

Det er tit vi bruger udtrykket perfekt, På en måde som skulle være positiv -men nogen gange kan det perfekte faktisk være meget negativt. Perfekthed kan være med til at bremse og sænke os. 

Fx kan du risikere at hvis du hele tiden stræber efter det perfekte, holder det dig tilbage fra at gøre det du lige præcis drømmer om -og så er det at det bliver farligt!

For hvis du hele tiden tænker ”nej det er ikke perfekt nok” og slider og kæmper, fordi du syntes den sidste lille brik i puslespillet mangler – jamen så sænker du i virkeligheden dig selv og gør din proces langsom!

Derfor er perfektionisme ikke noget positivt:

1) Perfektionisme sænker dig i din udviklingsproces

2) Det afholder dig derfor, for at springe ud i dine drømme og handle på dine fantastiske ideer

Fordi det liiiiige skal være HELT perfekt inden du kaster dig ud i det.

3) I virkeligheden handler livet om at være så autentisk som muligt – at vise sin sårbarhed, turde vise sine fejl og mangler -for det er menneskeligt at rumme alt dette. Og hvis du bygger en skal op, for at vise din perfekthed, vil det ikke virke ægte. Hverken for dig selv eller dine omgivelser. 

Dine omgivelser (familie, venner, kollegaer, klienter) vil se HELE dig.

Så hvorfor viser vi ikke alle bare hvem vi i virkeligheden er? 

Jeg tror det er fordi det virkelig kræver mod! Det kræver mod at vise sin sårbarhed, sine mangler og autencitet.

Jeg kan selv falde i fælden en gang imellem, for vi vil jo gerne være perfekte af et godt hjerte- vise det bedste- men det BEDSTE er ikke det perfekte , det er det uperfekte for det er sådan vi alle oprigtigt er!

Jeg husker tydeligt da jeg skulle lave et videoklip til mit kommende mentor forløb. Jeg var så fokuseret på at gøre det perfekt, at det gik HELT galt.  

Jeg var så opsat på at den bare skulle være helt perfekt! Det virkede bare så kunstig og uægte og til sidst kunne jeg ikke engang huske mit eget navn! Jeg havde tilmed skrevet et manus for at få det hele med, jeg var helt fanget i præstation, kontrol og perfektionist tilstand! 

Først da jeg gav slip, smed manus væk og bare sagde det jeg kunne mærke føltes rigtigt, blev den mere ægte, fordi jeg bare var mig selv!

Vær den du er, med alle dine fejler, mangler og skævheder, det er det der gør dig smuk! 

Kærligst
Nickoline